Alle elsker at få gaver, og mange elsker oven i købet også at give gaver, men skal de købes, bliver det hurtigt dyrt, derfor er det god fornuft at lave sine gaver selv. At det samtidig er hyggeligt, er bare en ekstra bonus.
Hvem gider have et gavekort til det nærmeste storcenter i gave? Ja – det er da praktisk, men særlig personligt er det ikke. Og i virkeligheden er det heller ikke den slags gaver, der bliver husket. Det bliver de hjemmelavede gaver til gengæld. Især hvis man gør lidt ud af dem, så de bliver mindst lige så flotte, som de ting, man kan købe i butikkerne.
For at komme godt i gang med at lave gaver selv, skal du først forbi en hobbyforretning. Heldigvis er det let at finde billige hobbyartikler på nettet, så man hurtigt kan lave et lille lager. På den måde er det nemt at være kreativ, og nye gaveidéer vil hele tiden dukke op.
Når du skal købe hobbyartikler, så vælg lidt forskelligt, så du kan bruge dem til mange forskellige ting. Med lidt pailletter, materialer til sæbefremstilling, en eller flere skæremaskiner, et skæreunderlag og en rulle sejlgarn er du allerede godt på vej mod en masse smukke og meget personlige gaver, du kan bruge til fødselsdage, jul og som værtindegaver.
Skal du lave julepynt er glanspapir og Fiskars sakse helt uundværligt, ligesom sjove udstiksforme gør julekagerne meget sjovere for både børn og voksne.
Gaver med finesse
Er du avanceret, kan du også vælge at investere i en big shot maskine, så du nemt kan udstanse flotte figurer, der kan bruges på både gaver og kort. Med maskinen bliver figurerne perfekte hver eneste gang, og du sparer den tid, det ellers ville tage at klippe eller skære dem ud. Et stansejern kan også klare opgaven og er noget billigere at købe.
Figurerne kan du for eksempel bruge til at klistre på smukke æsker, der først er blevet pakket ind i stof eller papir.
Køber du nogle æsker, lidt decoupagelak, nogle smukke servietter og noget lim, er du allerede godt i gang med at lave smukke, dekorerede æsker. Æsker er en fantastisk og meget personlig gave. Og så er de billige og nemme at lave. Du kan købe spånæsker i de fleste hobbyforretninger, men alle typer af æsker kan bruges. Æskerne beklædes med papir eller stof og pyntes derefter med perler, papirklip, filtklip, muslingeskaller, glansbilleder eller hvad du nu synes ser fantastisk ud.
Skal det være rigtig flot, kan du vælge at købe det smukkeste papir fra Vivi Gade Design.
En anden god gave er sæber. Og det er faktisk overraskende let selv at lave smukke og velduftende sæber, hvis man har det rette materialer til sæbefremstilling – og så er det den perfekte værtindegave.
Ved hjælp af decoupagelak og smukke servietter eller glansbilleder kan man lave super smukke bakker, lysestager og notesbøger. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad man kan omdanne til en smuk og meget unik gave til en man holder af.
Udstyrer du ungerne med hvidt porcelæn og en porselænstusch, kan bedsteforældrene blive begavet med nyt og ekstremt personligt service. De mindste børn har ofte stor glæde af at forme søde figurer af foam clay.
Slip din indre kunstner fri
Selvom man ikke er nogen ørn til at tegne, betyder det ikke, at man ikke skal gøre forsøget. Bruger du gode tegneblyanter og en æske Staedtler farveblyanter vil du opleve, at gode materialer gør en kæmpe forskel. Og hvis ungerne vil lege med, så stik dem en pakke tusser, så er de garanteret i fuld gang med flotte tegninger i løbet af få sekunder.
Foretrækker du at male, kan du med et par malerlærreder og et par gode staffelier lave virkelig smukke gaver. Materialerne behøver ikke være dyre, med et par billige lærreder og lidt maling kan både unge og gamle trylle smukke malerier frem. Bare slip din indre kunstner løs og kom i gang.
Du kan også overveje at male på andre materialer som eksempelvis skabslåger, kommoder og vægge. Med lidt selvlysende maling, noget magnetmaling og en bøtte tavlemaling kan man lave mange sjove og brugbare ting.