≡ Menu

Sund frokost giver effektive medarbejdere

Sund mad på frokostmenuen er en af de ting, der kan være med til at give glade og tilfredse medarbejdere. Og glade medarbejdere præsterer bedre, har højere koncentrationsevne og opfører sig pænere over deres kolleger. Derfor er der mange gode grunde til at indføre en frokostordning i dit firma – hvis du altså ikke allerede har en.

Rigtig mange medarbejdere på arbejdspladser rundt om i landet, står hver morgen og smører deres egen madpakke, før de tager på arbejde. Og det er for så vidt fint nok, men for deres arbejdsgivere er der mange fordele ved at lade den hjemmelavede madpakke erstatte af en sund og nærende frokostordning.

En fælles frokost skaber nemlig nye relationer og fornyet samvær mellem kollegerne på arbejdspladsen. Den hjemmelavede madpakke bliver alt for ofte spist foran computerskærmen, og det lyder jo umiddelbart effektivt i en arbejdsgivers ører, men virkeligheden er ikke helt så enkel.

For at opnå høj effektivitet gennem en hel arbejdsdag, er opskriften i langt højere grad glade, tilfredse medarbejdere, der er mætte og tilpasse efter at have indtaget en sund frokost i hyggeligt selskab. Og her er en firma frokostordning et oplagt valg.

Mad skaber fællesskab
Med en frokostordning kan man ikke alene sikre sig, at medarbejderne får en ordentlig frokost bestående af sunde råvarer, man giver også medarbejderne et fælles afbræk i arbejdsdagen, hvor de får mulighed for at koble fra og tale med hinanden om andre ting end arbejde.

Sådan et afbræk øger samhørigheden blandt de ansatte og kan være med til at forebygge stress, så selvom det umiddelbart lyder som en dårlig forretning at flytte frokosten væk fra skrivebordene og ned i en kantine eller i et mødelokale, så er der også økonomiske gevinster ved sådan en ordning. I hvert fald på lang sigt.

Ofte trives mennesker nemlig bedst ved at spise sammen. Et måltid handler ikke kun om at få næring til kroppen, det handler i lige så høj grad om at få næring til sjælen – og her kommer den fælles frokost ind i billedet. Bare 30 minutters fælles samvær vil gøre, at dine medarbejdere lærer hinanden bedre at kende, og det vil være med til at forebygge konflikter ligesom de ofte vil blive bedre til at hjælpe hinanden ud af kriser. De fleste vil være trætte af at skulle arbejde over i to timer, fordi Tommy fra regnskab skal have tidligt fri. Men hvis man kender Tommy og ved, at hans mor er syg, vil man have en større tendens til at hjælpe – og det er en fordel – både for Tommy og for arbejdsgiveren.

Frokostordning - dejlig lakseanretning Durlev Goumæt frokostordning buffet Durlevs Gourmæt - hjemmebagt-brød

Sund frokost øger koncentrationen
Vælger du at lave en sund frokostordning i din virksomhed, sikrer du dig samtidig, at alle dine medarbejdere får mad hver dag. Mange kan ellers have en tendens til at springe frokosten over – og det er skidt for deres velbefindende og ikke mindst for deres koncentrationsevne senere på dagen.

På Sjælland kan Durlevs Gourmæt stærkt anbefales. Deres sunde frokostordning i København og på resten af Sjælland er en af de absolut bedste på markedet. Durlev bruger udelukkende råvarer af højeste kvalitet og de har stærkt fokus på at levere den bedst mulige frokost hver dag.

Med en frokostordning kan du selv være med til at sørge for, at der kommer sund mad på firmaets frokostbord hver eneste dag, så dine medarbejdere får de optimale muligheder for at præstere og bevare den høje koncentrationsevne lige til fyraften.

Men husk endelig også at tage medarbejderne med på råd, når menuen skal udvælges. Frokosten skal nemlig være med til at gøre hver enkelt medarbejder endnu mere glad for din arbejdsplads og lige som inden for alle andre områder er medarbejderindflydelse noget, der kan gøre en positiv forskel.
Medarbejderinddragelsen betyder dog ikke, at man behøver at gå på kompromis med den sunde mad og de friske råvarer. I stedet kan man blot lave en række sunde menuforslag, som medarbejderne efterfølgende kan være med til at vælge imellem.

Står du og mangler lækker mad til reception eller fest kan Durlevs Gourmæt også stærkt anbefales til dette.